Turister på Sydfalster
Vi har smukke strande ved Gedesby, Gedser og Birkemosen
Med et rigt varieret kystområde, hvor der veksles mellem badestrand i verdensklasse, over godt fiskevand ved Birkemose til kyststrækninger med klinter nærmere Gedsers syd spids.
Der er nem adgang til Gedesby Strand – Kør hen ad Kobbelsøvej, ca. 2 – 3 km. og drej til venstre ad Stenten, Dillet eller Holmevej, alle steder er der en parkeringsplads.
For enden af Dillet, kun 100 meter fra vandet ligger en Grill, hvor der ved parkeringspladsen er offentlige toiletter. Vi kan, som noget særligt i Gedesby Strand, tilbyde rolige omgivelser, handicapbro til vandet ved Dillet og rigelig plads.
Nær Danmarks sydligste punkt. Nær Gedser og bådehavnen. Tæt på vestvendt strand, hvor der er ler klinter, sten i vandet og en smuk udsigt til Rødsand, Lolland og skønne solnedgange.
I luften over det hele kan ses spektakulære store fugleflokke. Gæs, traner, ørnefugle, edderfugle og mange flere arter.